Du har sikkert bemærket, at priserne på brændstof er steget markant. Det er derfor endnu vigtigere for mange at få hver liter på bilen til at række så langt som muligt.
Uanset om du har benyttet dig af BMW leasing eller ej, så kan det være, at du gerne vil vide mere om, hvordan du kan køre længere på literen. Her finder du flere forslag til, hvad du kan gøre således, at dit budget til brændstof ikke stikker helt af.
Er det absolut nødvendigt at starte bilen?
Hver gang du starter din bil, så bruger du brændstof. Du bør derfor tænke dig om en ekstra gang i forhold til, om det er nødvendigt at starte bilen. I stedet for at starte bilen for at køre til bageren i nærheden kan du måske tage cyklen. På den måde får du også en del af dagens motion på samme tid. Tænk derfor altid over, om det er nødvendigt at starte bilen eller ej.
Gør brug af bilens fartpilot
Er du så heldig, at du har en fartpilot i din bil, så er det nu, at du skal begynde at bruge den. En fartpilot er genial, når du kører lange lige strækninger med den samme fartgrænse. Når du bruger din fartpilot, sparer du på brændstoffet, da der ikke er store udsving i kørslen, fordi fartpiloten sørger for en stabil og ensartet kørsel.
Slut med tomgang
Holder du i et lyskryds, eller skal du ud på en trafikeret vej fra en sidevej, så kommer din bil til at holde i tomgang i et godt stykke tid. Det bruger en del brændstof, hvorfor du bør slukke bilen, mens du holder stille.